Skønt der på denne side er beskrevet en del lidelser som Cão'en (og andre racer) kan få - eller kan være født med, skal man ikke lade sig skræmme væk på forhånd. Størsteparten af alle Cão'er er raske og sunde og lever et normalt liv, hvor de ofte bliver 15 år eller mere.

Det er vigtigt at have for øje, at de aller fleste hunderacer er disponeret for en eller flere sygdomme, men ofte er der tale om meget få procentdele, der får problemer med svære eller arvelige lidelser.

Det skyldes såvel forskning - især i USA - som et fornuftigt avlsarbejde og nogle stærke klubber, der målbevidst arbejder hen imod mere viden og støtte til opdrættere og hvalpekøbere via information, kurser o.l.

Seriøse opdrættere ønsker bestemt ikke at sælge hvalpe med arvelige sygdomme, men det kan ske for selv den bedste, og er uheldet ude, vil en sådan opdrætter også stå sine hvalpekøbere bi med råd, vejledning og hvad der ellers måtte til.

Jo mere viden man har som opdrætter, des bedre rustet er man, og det gælder også for kommende hvalpekøbere, når de skal til at vælge den rette opdrætter og den rette hvalp.

Læs om sygdommene - brug den viden du tilegner dig - spørg ind til - brug din sunde fornuft !!

PRA, betyder et fremadskridende svind i nethinden. Sygdommen starter med "natteblindhed", hvor hunden begynder at se dårligt i tusmørke og den vægre sig som reglt ved at gå fra et oplyst rum til mørkere omgivelser, f.eks. ved den sidste luftetur, hvor mørket er faldet på.
Når hvalpen fødes fungerer nethinden normalt, og det gør den også i det tidlige liv, men begynder så at svinde hen.
Sygdommen optræder hos et stort antal racer, og alderen for sygdommens start er forskellig fra race til race, og kan også variere indenfor den enkelte race.

Gradvis tabes også synet om dagen, og hunden ender med at blive helt blind. Nogle Cão'er med PRA, har i en alder af 10 år stadig så "meget" syn tilbage, at de kan skelne skygger, men det varierer fra hund til hund hvornår den bliver helt blind.
Hos nogle racer, i de mere fremskredne stadier, ses ofte cataract (grå stær) som en følgesygdom. Denne form for grå stær må ikke forveksles med arvelig cataract, der også findes hos mange racer.

For at sikre en korrekt PRA diagnose, skal hunde her i Danmark undersøges af en dyrlæge, der er medlem af "Den Danske Dyrlægeforenings panel af øjendyrlæger". Der eksisterer desværre ingen generel behandling af PRA, og for langt de flestes vedkommende betyder det, at man hverken kan forsinke, standse eller vende det fremadskrid-ende tab af synet, - blindhed er derfor uundgåeligt.

De individuelle undersøgelser (Øjenlysninger) foregår på paneldyrlægens klinik, og man bestiller tid til en under-søgelse telefonisk, som ved alm. tidsbestilling. Dette er lidt dyrere end de kollektive øjenundersøgelse, hvor man møder op sammen med andre hunde på en given dato.
De kollektive undersøgelser arrangeres af paneldyrlægerne, specialklubberne eller Dansk Kennel Klub og annon-ceres løbende i specialklubbernes medlemsblade, i DKK`s HUNDEN og på DKK`s hjemmeside. Det foregår på bestemte dage og klokkeslet og man skal melde sig til i forvejen. Ved undersøgelsen benyttes specielt udstyr, og hundens øjne dryppes forinden med et middel, der udvider pupillen. Undersøgelsen er helt smertefri og uden ubehag for hunden.

DNA - det genetiske fingeraftryk

For Cão'ens vedkommende er det en bestemt form af sygdommen der rammer vores race, og den kaldes "Progressive rod-cone degeneration" (PRCD). Selv en kyndig dyrlæge kan ikke dianosticere denne form før hunden er blevet voksen, men der er en anden mulighed - nemlig gentest. For Cão'en og 6 andre racers vedkommende, er der nu mulighed for at få en DNA-test i USA (via blodprøve taget hos egen dyrlæge). Denne DNA-test (OptiGen) kan afsløre om hunden er bærer, fri - eller selv har sygdommen. Det er nok det mest sikre redskab vi har indenfor rækkevidde indtil videre og det kan give hurtige svar længe inden hunden bliver voksen. Man bør nok som opdrætter overveje nøje , om ikke det var en god ide, at få sådan en test på sine nuværende og kommende avlsdyr, og som hvalpekøber er man vel også mere tilbøjelig til, at vælge en hvalp fra forældredyr der er testet.

Resultater fra Optigen testen skal læses således:

Test resultater er indikeret med A eller A1 for normalsynet hunde, der ikke bære PRCD og dermed heller ikke udvikler PRCD, samtidig med at de på ingen måde kan overføre sygdommen til sit afkom. Indikeringen B eller B1 gives de hunde der er bære af PRCD og dermed kan give det til sit afkom, men som ikke selv vil udvikle sygdommen. Den sidste indikering er C eller C1 der fortæller, at hunden selv har sygdommen og vil give den videre til sit afkom.

PRCD er arvelig, - d.v.s. at hvalpen har arvet sygdommen fra begge sine forældre. I alle racer, hvor arvegangen er klarlagt ligesom hos Cão'en, er der tale om en simpel recessiv (vigende) arvegang.
Derfor behøver ingen af forældrene selv at have nogen tegn på sygdommen, men kan alligevel give hvalpe med PRCD.
Arvegangen vil se således ud :
Hvis begge forældre er indikeret med Optigen C/C1 og dermed selv har PRCD, vil alle hvalpene få sygdommen. Hvis begge forældre er bærere af PRCD - (B/B1), vil 25% af deres afkom få PRCD i udbrud (C/C1). 50% vil være bærere uden at udvikle PRCD, (B/B1), og 25% vil hverken være bærere eller få PRCD (A/A1). Hunde med B og C skal altid parres med en A hund, så man sikre at ingen af hvalpene udvikler sygdommen, men de kan dog være bærer og bør DNA testes.

Derfor har man hunde som er :
PRCD tilfælde, der har fået konstateret sygdommen. Anlægsbærere, der kan give PRCD til deres afkom, men ikke selv har eller får sygdommen, og hunde som ingen anlæg har for PRCD.
Ved alm. øjenundersøgelser kan man ikke skelne mellem de sidste 2 grupper af hunde.
Problemet er kort og godt, at raske hunde kan bære sygdommen, uden at det på nogen måde kan ses - ikke før evt.2 raske anlægsbærere får syge hvalpe, kan anlægget (genet) konstateres. Derfor er det et stort fremskridt for Cão'en, at man har fundet det gen der er skyld i PRCD i denne race, og dermed kan benytte den amerikanske DNA-test OptiGen. Herved kan man yderligere forhindre, at anlægsbærere, der ikke selv har symptomer på sygdommen, anvendes i avl.

I andre racer kan man forebygge udbredelsen af sygdommen ved at undersøge alle racens avlsdyr med et vist interval. Derfor har et stigende antal raceklubber her i Danmark indført obligatorisk øjenundersøgelse før avl. Ved påvisning af PRA er der indført avlsrestriktioner.
Den Danske Dyrlægeforenings panel af øjendyrlæger udsteder en attest, der for de fleste racers vedkommende, ikke må være over 12 måneder gammel på parringstidspunktet (Tibetansk Terrier dog 6 måneder).

Hvis en hund får stillet diagnosen PRA udelukkes den altså fra avl. Det samme gælder dens forældre, da det er fra begge forældre, hvalpen har arvet sygdommen. Hvis hunden allerede har avlet hvalpe, når PRA konstateres, bør disse også udelukkes fra avl. Kuldsøskende er ikke omfattet af avlsrestriktioner, da de ikke med sikkerhed har anlægget (genet) for PRA - (det kan kun påvises via gentest for pt. syv racer i USA).

Forud for avl anbefales det at undersøge avlspartnerens afstamning grundigt, da det er meget vigtigt, at de hunde, hvor PRA-genet er kendt i afstamningen, ikke parres med hunde med samme problem. Søg information og hjælp hos raceledelsen om muligt. Øjenattesterne sendes til DKK's sundhedsudvalg og herfra videre til de enkelte race-klubber.

Der indsamles til stadighed viden og data på hunde - ikke alene i Danmark - men over hele verden, fordi bekæm-pelsen af PRA er et internationalt anliggende og der foregår et stort videnskabeligt arbejde for at kortlægge det gen der er årsag til PRA. Der udveksles derfor information om PRA mellem de enkelte lande, og Dansk Kennel Klub har en database med oplysninger om registrerede tilfælde af PRA her i landet. Alle har i dag adgang til disse oplysninger, og den enkelte raceklub kan vejlede opdrætteren for at undgå brug af kendte anlægsbærere i avlen.

Kildemateriale : Dokument for Labrador Retriver om PRA, samt OptiGen USA

Addison's disease eller Addisons syndrom er en lidelse i binyrebarken der forringer binyrenes produktion af livsvigtige hormoner. Disse små hormon producerende binyre sidder ovenover hver nyre og er vigtig for styring af stofskiftet af sukker samt opretholdelse af salt- og væske balancen i kroppen.

Når binyrene ophører med at producere livsvigtige hormoner såsom kortisol, udvikler fysiske og adfærdsvidenskablige symptomer sig somme tider på en modstridende måde, så en ejer vil observere en eller flere kombinationer af tegn.

Nedstemthed - sløvhed eller svaghed - opkast - diarre - vægttab - og/eller manglende appetit, hvilket altid er et afslørende tegn på at noget er galt hos en Portugisiske Vandhund.

PWDCA meddeler flg. :

Addison's er en arvelig lidelse hos den Portugisiske Vandhund, som skulle udelukkes så tidligt så muligt når en hund er syg. Diagnosen kan være ekstrem svær at stille, med mindre dyrlægen er bekendt med tendensen til Addison's indenfor racen. Den gode nyhed er, at når først diagnosen er stillet, kan de fleste Portugisiske Vandhunde stabiliseres på medicin og leve et næsten normalt liv og leve lige så længe som andre hunde.

The PWDCA Addison's Committee har skaffet information og støtte til ejere af angrebne hunde og har vedligeholdt data om Addison ramte Portugisiske Vandhunde siden 1984.

Gennem "the Georgie Project " er det fastslået at Addison's disease er immun, hvilket er indirekte baseret på obduktion af en Portugisisk Vandhund. Forskning omkring en tidlig opdagelse af Addison's disease har været undervejs gennem "the Georgie Project" siden år 2000. ACTH forskningen er baseret på den for tiden brugte diagnostik test for Addison's, som er administreret af lokale dyrlæger fire gange om året, for at samle en mængde data på individuelle Portugisiske Vandhunde. Dette er et studie der aldrig har været forsøgt før og vi finder at hver eneste Portugisiske Vandhund har sit eget mønster af ACTH point. Nu vil et nyt studie være undervejs, støttet af PWDCA og "the CHF" ved Michigan State University. Denne forskning skal udvikle og evaluere laboratorie teknik for et nyt diagnostisk redskab, der vil benytte anti-binyre autoantistof, der kan identificeres i blod serum. Denne test vil, imodsætning til ACHT, forudse preklinisk Addison's disease. En teknik som denne kunne assistere et avlsprogram og tilføre en stærk basis for fremtidig molekylærgenetisk forskning af Addison's disease. Flere oplysninger omkring dette studium vil blive raporteret, efterhånden som data bliver tilgængelige.

Vi har endnu ikke fundet en arvegang for Addison's disease i Portugisiske Vandhund. Indtil vi gør det, vil det være ekstremt svært at forudse hvilke hunde der vil være angrebet og hvilke hunde der vil producerer hvalpe med Addison's. Men det første skridt mod succes, er at rapporterer alle Addison's ramte hunde til klubben.

Kildemateriale : Information fra PWDCA

Storage Disease GM1 er en recessiv genetisk forstyrrelse. Lidelsen opstår hos afkom efter forældre hvor begge er bærere af sygdommen. Denne genetiske forstyrrelse skyldes mangel på et enzym, og det tillader en ophobning af giftstoffer i nervecellerne. Sygdommen er dødelig for angrebne hvalpe.

I den amerikanske specialklub for Portuguese Water Dog (PWDCA) er følgende process igang omkring GM1.

Klubben har sponsoreret test og research der blev foretaget i Neurogenetics Laboratory på New York University, for at finde det gen der er skyld i sygdommen GM1. Nu hvor dette gen er isoleret og en definitiv gentest er udviklet, sørger klubben for, at tilvejebringe forenklet information samt en ansøgningsblanket til denne DNA blodprøve. Klubbens retningsliner siger at alle hunde der skal i avl, skal få foretaget en blodprøve, medmindre der allerede foreligger en AP klassificering. En AP klassificering var baseret på brugen af en blodprøve-test gennem adskillige generationer af en hund. Det er ikke længere noget man bruger.

Efter mange års brug af den tilgængelige blodprøve-test, der gav 95% til 99 % nøjagtighed ved afgørelsen af en bærer, blev der udviklet en DNA test, der har været i brug siden september 1999. Hunde er nu DNA testet og bliver kategoriseret som enten "normal" eller "bærer". Hvis en bærer bliver brugt i avlen, må den kun parres med en "normal" så der ikke produceres hvalpe der er angrebet af GM1.

Klubben har en såkaldt GM1 koordinator der er ansvarlig for at lære PWD ejere og opdrættere om Storage Disease. For at opnå viden indgår der flg. aktiviteter : vedligeholdelse af protekol GM1 test procedure, opdatering og ændring af test formen efter behov, sørge for alle informationer er aktuelle på PWDCA's hjemmeside, og tilvejebringe information om tal fra PWD-tests og det kvalificerende kriterie for disse tal. Koordinatoren fungerer som en forbindelse mellem New York University og PWDCA og vedligeholder en kopi af GM1 databasen med opdateringer af nyeste testresultater udsendt fra NYU. Koordinatoren har ansvaret for udgivelse af certifikater på vegne af klubben efter bekræftelse fra databasen.

Den aktuelle status : (august 2001)

Ved at følge klubbens retningslinier, er chancen for at producere et kuld angrebne hvalpe så godt som umulig. Desuden er antallet af bærere faldet betydeligt. Kun 4 Portuguisiske Vandhunde (under den amerikanske klub) er blevet identificeret som bærere indenfor de sidste 2 år.

Kildemateriale : Information fra PWDCA

Hofteledsdysplasi er en arvelig lidelse, der findes i mange forskellige racer. Også den Portugisiske Vandhund kan rammes af denne lidelse og er derfor ganske aktuel. Jeg har fundet en særdeles god artikel skrevet af Christian Mogensen fra Varde Dyrehospital om hofteledsdysplasi, og jeg har fået lov til at linke videre til siden hvor den oprindeligt er udgivet.

Artikel om HD (NB : Når du har læst artiklen så brug "pil tilbage" i din browser.)